Myter om kærestevold

Et vigtigt skridt på vejen til at undgå kærestevold er at aflive de myter, som bliver brugt til at undskylde volden og som medvirker til, at alt for mange bliver i voldelige forhold.

  • Myte: At volden opstår ud af det blå. Der er som regel en længere psykisk optakt, hvor krænkelserne trinvist bliver mere og mere truende og alvorlige
  • Myte: At man ikke kan gøre noget for at undgå volden. Der er en række muligheder for at reagere i tide, hvis man lytter til sin intuition og handler på en dårlig mavefornemmelse
  • Myte: At volden ikke sker for mig. Hvis man ikke kender til kærestevold, er det nemt at overse advarselstegnene. Hvis man kender dem, er man bedre forberedt
  • Myte: At kvinden provokerer manden til at slå. Ingen kan provokere nogen til at slå - der er altid andre muligheder end vold. At bruge vold er voldsudøverens valg og ansvar
  • Myte: At kæresten slår pga. alkohol. Selvom alkohol er indblandet i mange episoder, er det hverken årsag til eller en undskyldning for vold