Bare sig det

af: Sørine Steenholdt

Jeg fornemmer hans begyndende vrede. Dette modbydelige suk. Hans nødråb om indestængt vrede. Hjemmet bliver åndeløst stille, der bliver ikke sagt så meget. Som om man får besked om at være stille. Som om alt vil eksplodere, hvis man siger noget. Fornemmelsen af kvælertag på halsen, åndedrætsbesvær. Lysten til at flygte. Men jeg er fanget.

Det er okay, at du betragter mig stå hjælpeløst og bange i køkkenet, hvis du kan lide det. Jeg har overgivet mig; betragt min overgivelse uden empati, for du kan lide det.

For at undgå at sidde med ham, holder jeg mig beskæftiget i køkkenet, for jeg kan høre hans suk og genkender det og ved, hvad det indebærer. Hvorfor kan han ikke bare sige, hvad det handler om – hvorfor kan han ikke sidde overfor mig og blidt fortælle mig om det? Hvad er hans problem?

Jeg er angst, mit hjerte banker nervøst. Hvad mon han er irriteret over? Jeg ved ikke, om jeg kan gætte det? Hvad har jeg gjort de sidste dage? Har jeg gjort noget forkert? Jeg kan ikke komme på noget, og jeg kan ikke finde en årsag til hans sindstilstand. Jeg er bange for, han har hørt noget, som jeg ikke ved noget om, selvom der intet dårligt nyt er om mig.

Mens jeg tørrer opvasken af, tager han et glas, mens han stadig sukker og lukker alle skabe og skuffer. Jeg ved, han gerne vil have, jeg spørger, hvad der er i vejen. Men jeg har slet ikke lyst til at spørge, for jeg ved, at han intet problem har. Desværre ved jeg, at når jeg ikke spørger, vil han begynde at stille spørgsmål om det, han vil vide.

Læs kommentarer

Når man er kærester og er meget sammen, lægger man mærke til hinandens kropssprog og ansigtsudtryk.

Pigen er bange, fordi han virker irriteret. Hun kan mærke, der er noget galt. Når han ikke af sig selv fortæller, hvad der er galt, er det naturligt, hun begynder at tænke over det. Når man bliver bange og urolige, prøver man at undgå at gøre en dårlig stemning værre. Hvis man er rigtig bange, kan man nærmest føle, at man fryser til is.

For at blive mindre bange kan hun spørge ham om, hvad der er galt. Han er tydeligvis frustreret over noget. Når hun ikke spørger, kan han føle, hun er ligeglad, og det kan gøre det sværere for ham at åbne op. Hvis der er vold i forholdet, skal hun komme væk med det samme, da der kan være optræk til vold.

Da køkkenet er klaret, sætter jeg mig ind i spisestuen, fjernt fra ham, på sofaen. Inderst inde håber jeg, min adfærd viser ham, at jeg ikke gider hans attitude. På vej hjem var alt godt, vi var glade og grinte, men da vi kom ind, ændrede stemningen sig til det pinlige. Sådan fremstår vi ellers ikke. Gad vide, hvad folk tænker om os?

Vi sidder i stuen uden at kunne se hinanden i øjnene, den eneste lyd kommer fra fjernsynet. Han slukker det. Han vil have opmærksomhed, og han vil ikke have, at jeg laver andet. Der er ikke noget at gøre, jeg kan ikke flygte. At kende til koldsved, at blive overvåget og at gøre sig umage for ikke at begå fejl – det kender jeg alt til. At lave den mindste fejl er som at være skyldig i alting.

Mens han ligger der, stiller han uden at vende sig mod mig, spørgsmål:

- Hvorfor?
- Hvad?
- Hvorfor gør du det?
- Hvad?
- Sådan.
- Jeg forstår ikke, hvad du snakker om.
- Lyv ikke. Du ved det udmærket.
- Sig det tydeligere, så jeg bedre kan forstå dig.
- Du ved udmærket godt, hvad jeg taler om, du skal ikke lade som om, du ikke ved det.

Han sætter sig overfor mig og begynder at stirre på mig. "Hvad? Hvad har jeg gjort?" Jeg spørger forgæves. "Det er som om, du gør det med vilje, bare for at vi skal skændes. Pludselig ændrer du attitude og kommer efter mig og siger intet om, hvad der er i vejen". Jeg samler mod til at sige det i håb om at forstå, hvad han taler om.

"Så du tror, jeg er dum? Du tror, du er klogere end mig, fordi du arbejder og tjener penge? Tror du, du kan narre mig? Jeg ved godt, hvad du laver på dit arbejde. Hvad tror du, du er? Hvad bilder du dig ind? Hvis det ikke havde været for dig, så havde mit liv været nemmere. Du skal ikke tro, du er noget værd. Hvor er dit hævekort?"

Han siger ordene med en uhyggelig stemme, roder i mine lommer, finder kortet og går ud. Det er soleklart, hvor han er på vej hen.

Læs kommentarer

Når kærester, som her, ikke taler åbent om, hvad der er galt, hvorfor han er frustreret, og hvorfor hun er bange, begynder de at gætte. Man kan sige, de tillægger hinanden ting. Det, der kan hjælpe, er, at de stille og roligt fortæller hinanden, hvad der er galt.

Det er tydeligt, der er noget galt, for kæresten ændrer adfærd, da de kommer hjem. Det er umuligt for hende at gætte, hvad han tænker. Vi mennesker er forskellige, og vi tænker forskelligt, så vi er nødt til at udtrykke os tydeligt, hvis vi ønsker at blive forstået.

Hvis pigen ikke ønsker at snakke med sin kæreste på tidspunktet, er det okay, at hun siger fra og laver noget andet. Når man skal snakke sammen, skal begge være interesseret i det. En god kæreste respekterer, når man ikke ønsker at snakke, og venter til man er klar.

psychologist-name-goes-here-as-the-alt

SøRINE STEENHOLDT

Sørine er 26 år og født i Paamiut. Til daglig studerer hun sprog, litteratur og medier på Ilisimatusarfik og vil gerne være lærer. Sørine har bl.a. skrevet novellen "Du skal adlyde din mor", som kan læses i novellesamlingen "Ung i Grønland, ung i Verden".