Ikke nu

af: Sørine Steenholdt

Hvad mon Inuk vil sige, når jeg afviser ham igen? Jeg har altid en god undskyldning klar – kender ikke grunden til, at jeg altid har én. Jeg har bare ikke lyst. Jeg elsker ham trods alt. Men han må vel forstå, at jeg til tider kan være træt. Jeg er jo ikke ligesom ham; arbejdsløs. Jeg arbejder og sørger alene for alt det praktiske i vores hjem – udover ham.

Vi har ikke dyrket sex i flere dage, og det kan ikke vare længe, før han viser lyst igen. Jeg gider bare ikke. Det er svært at sætte ord på, men jeg har i nogen tid mærket, at jeg ikke længere har behov for og lyst til sex. Mon jeg er træt, eller hvad er der med mig? Jeg elsker ham ellers, men til tider synes jeg, det er mærkeligt, at jeg ikke har lyst til ham. Nogle gange, når jeg har givet udtryk for, at jeg ikke har lyst til sex med ham, er jeg bange for, at han vil mistænke mig for at være forelsket i en anden mand eller tro, at jeg ikke elsker ham længere.

Da han kommer hjem lidt i seks, spiser vi. Det er misundelsesværdigt, at han altid har så meget energi til alt – eller rettere sagt; til sex.  Som sædvanligt mærker jeg min træthed efter aftensmaden, og jeg orker næsten ikke at vaske op. Men jeg kan jo ikke lade opvasken stå og er derfor nødt til at vaske op. Bagefter sætter jeg mig på sofaen for at se fjernsyn. Min tanke er at slappe af resten af aftenen.

Læs kommentarer

Det er naturligt, at pigen bliver afvisende, når hun oplever, at Inuk ikke respekterer, hendes nej til sex. Man har ikke et seksuelt forhold, fordi man skal, men fordi man har lyst. Hun tager sig af sin kæreste, som en mor tager sig af sit barn. Det hun kan gøre, er at fortælle ham om sit behov for at deles om opgaverne i hjemmet. Hun kan også fortælle om, at hun føler sig presset, og at det ikke handler om, hun ikke holder af ham, men at hun har brug for at blive respekteret, når hun siger fra. Måske tror han, at hun afviser ham, fordi hun ikke holder af ham. De kan begge få gavn af at tale om retten til at sige fra.

Vi sidder i hvert vores sofahjørne, og ved ti-tiden mærker jeg, at mine bange anelser er ved at blive til virkelighed. Mine planer om en afslappet aften bliver på et splitsekund erstattet af noget, jeg ikke gider. Når jeg ikke har lyst, skal jeg ikke tvinges, jeg er udmattet og vil bare slappe af. Jeg siger til Inuk: ’Ikke nu, jeg er træt’. Han lader som om, han ikke hører mig og bliver ved i et håb om, at jeg lader mig rive med. Men min hjerne har allerede bestemt sig. Jeg har ikke lyst nu. Når lysten kommer, er den der, men nu er der ingen lyst; og jeg troede, han ville respektere det, men nej.

Nu har han lagt sig ved siden af mig, og jeg lader som ingenting, for jeg har jo udtrykt, at jeg er træt. I hans iver, tænker jeg på mine rettigheder som menneske. Min krop. Mit liv. Selvom jeg har en kæreste, har jeg stadig et liv som individ. Selvom man bor sammen, skal man respektere hinanden, forstå hinanden. Nu sidder jeg i mit eget hjem, utryg ved at mine ord ikke respekteres.

I irritation samler jeg mod til at sige til ham: ’Jeg har jo sagt, at jeg er træt, ikke nu!’  Han virker forskrækket, men på samme tid siger hans øjne: ’Nu igen!’  Med et irriteret udtryk lægger han sig i sofahjørnet og begynder at stille spørgsmål: ’Hvorfor?’ ’Hvad har jeg gjort?’ Altid gør han sig til offer, hvorfor ikke acceptere, at det ikke har noget med ham at gøre? Kan jeg ikke bare få lov at hvile mig og ikke være træt?

’Når jeg har sagt, jeg ikke vil, hvorfor bliver du så ved? Mener du, jeg skal adlyde, selvom jeg ikke har lyst? Hvem kender du, der dyrker sex uden at have lyst?’ Mens jeg stadig snakker i vrede, går han ud af døren. Jeg lægger mig på sofaen og tænker, at mit ønske om at afslappet aften ender med, at jeg ikke får slappet af. Hvornår mon han kommer hjem igen?

Læs kommentarer

Nogen gange, når man ikke får sagt fra tidligt, eller hvis man ikke bliver hørt, når man siger fra, kan man komme til at udtrykke sig ekstra hårdt, fordi man tror, den anden så vil forstå. Oftest bliver kæresten forskrækket, og man bliver mødt med irritation. Det kan hjælpe dem begge, hvis de tager en snak om deres sexliv og de forventninger, de har til hinanden.

Hun laver alle de praktiske ting i hjemmet og på en måde kan man sige, at hun er som en mor for ham. Et ulige forhold kan påvirke sexlivet, og der er mere vold i ulige forhold. De kan kigge på fordelingen af opgaver i hjemmet, så hun ikke føler, hun blot står til rådighed for ham. At sige fra kan være en måde at bevare sin ret til at være der som sig selv. En god kæreste respekterer, når man siger nej.

psychologist-name-goes-here-as-the-alt

SøRINE STEENHOLDT

Sørine er 26 år og født i Paamiut. Til daglig studerer hun sprog, litteratur og medier på Ilisimatusarfik og vil gerne være lærer. Sørine har bl.a. skrevet novellen "Du skal adlyde din mor", som kan læses i novellesamlingen "Ung i Grønland, ung i Verden".